Dansk version English version Norsk version Svensk version

Er Google Analytics ulovligt i Danmark?

Google Analytics ved, hvor kunderne bor

Google Analytics fortæller meget om de besøgende

Den seneste tids skriverier i pressen har medført en del spørgsmål til vores webanalyseafdeling. Dem vil vi gerne afklare.

Skriverierne har blandt andet gået på, at Danske Bank og Nordea skulle have vendt Google Analytics ryggen, fordi det er ulovligt.

Dette har naturlig nok skabt en del usikkerhed og bekymring, og derfor er det på sin plads at få afklaret, hvad der er fakta og fiktion i disse skriverier.

 Google Analytics og IP-adresser

Den primære kilde til bekymring har været en artikel i Politiken, hvor Google Analytics blandt andet udråbes til at være ”PIV-ulovligt.” og  samtidig fremgår det, at de store banker vender ”ryggen til Google Analytics.” Artiklen snakker ligeledes videre om, at dette brud på reglerne blandt andet skyldes, at brugerens IP-adresse sendes med til Google.

Nu har vi fulgt diskussion og mener, at det er relevant at få afklaret nogle af de centrale pointer omkring artiklen:

FAKTA – IP-adressen sendes som udgangspunkt til Google

Problematikken omkring IP-adressen er et kendt problem, men Google har allerede udviklet en udvidelse til Google Analytics scriptet, som anonymiserer IP-adressen.

Anonymiseringen kan implementeres gennem en opdatering af scriptet og vil herefter fungere automatisk med et minimalt fald i datakvalitet.

Anonymisering er dog ikke noget officielt krav i Danmark.

FAKTA – IP-adressen kan altid høstes

Selvom IP-anonymisering anvendes, KAN brugerens IP-adresse potentielt blive høstet af Google på en anden måde, men det er ikke længere Analytics, der udleverer den. Dette er en udfordring omkring hele internettets opbygning. Der er ingen eksempler på, at det er gjort, men det er denne mulighed, der er kernen i spørgsmålet om lovlighed.

FAKTA – Google Analytics og retssager

Der er ingen retspræcedens for, at Google Analytics skulle være ulovlig i Danmark.

I Tyskland er det dog et særligt lovkrav om, at man anvender scriptet til anonymisering af IP-adressen, og dette har resulteret i bøder lokalt. I Sverige anbefales det ligeledes fra Datastyrelsen, at man bruger IP-anonymisering, men der er ingen eksempler på konsekvenser ved ikke at gøre det.

Tyskland og Sverige er reelt de to eneste lande i EU, der har ageret indenfor området. På verdensplan har Norge – som det eneste land i verden – pt. nedlagt et midlertidigt forbud, mens de venter på en række informationer omkring Googles anvendelse af data.

FAKTA – Der er ikke tale om vurderinger fra jurister

Kilderne i artiklen, der blandt andet er bragt i Politiken, udtaler sig ikke som jurister og forholder sig kun til lovligheden ved Google Analytics ud fra et personligt synspunkt.

FAKTA – Nordea & Danske Bank har ikke vendt Google Analytics ”ryggen”

De to banker har aldrig brugt Google Analytics til deres effektmåling, men bruger derimod Adobe SiteCatalyst som analyseplatform.

Vi håber denne gennemgang har været med til at afklare jeres usikkerhed. Steen Rasmussen, der er partner hos IIH Nordic og dansk repræsentant i den internationale brancheforening Digital Analytics Association står til rådighed, hvis I har yderligere spørgsmål angående lovligheden i Google Analytics.

Update: Google offentliggør flere detaljer om Social Analytics

Google udvider porteføljen med Social Analytics, der har fokus på tracking af ROI på sociale medier.

 

Søgegiganten annoncerede allerede i december, at de var på vej med en udvidelse til Google Analytics, der ville gøre det nemmere at analysere på omtalen i sociale medier, og i dag er de så kommet med en mere officiel udmelding om indholdet.

Google har tre primære mål med Social Analytics:

 

  • De vil hjælpe os til at identificere værdien af trafik på sociale medier og måle på konverteringer derfra
  • De vil gøre os i stand til at måle omtale, både på vores egne sider og offsite
  • De vil sørge for, at vi er bedre klædt på til at træffe datadrevne beslutninger angående sociale medier
Nedenfor ses et udklip fra deres nye rapporter:

 

Konverteringer målt i Social Analytics - screenshot

Det bliver i fremtiden nemmere at se, i hvor høj grad jeres indhold bliver delt via ”social buttons” som like, Google +1 og lignende funktioner. Samtidig kan I via den nye Activity Stream reelt se, hvad folk skriver om jer, så Google Analytics kan også kommer til at spille en rolle inden for reputation management.

Social Data Hub mangler Facebook, Twitter og Linkedin

Activity Stream indsamler lige nu omtale fra 21 forskellige sociale medier som Google+, Blogger, Delicious og Reddit, men de helt store netværk som Facebook, Twitter og Linkedin mangler på listen, og det er pt. Social Analytics store udfordring.

Disse sociale medier skal selv aktivt melde sig ind i samarbejdet, og spørgsmålet er, om de ser en interesse i at forære Google et bedre datagrundlag?

Sociale netværk tilmeldt Google Social Analytics

 

IIH Nordics syn på Google Social Analytics

Der er en masse fordele ved Social Analytics integrationen i Google Analytics. Meget af det manuelle arbejde, som folk før skulle gøre i form af at tagge links i sociale medier, opsætte tracking og lignende bliver nu gjort nemmere.

Det bliver i højere grad muligt at prissætte værdien af et ”like”, og i en datadreven virksomhed med fokus på kvalificeret trafik og konverteringsoptimering er det en mulighed, som vi glæder os til at kunne præsentere vores Google Analytics kunder for.

Vi slipper for at skulle arbejde i flere tools for at indsamle relevant data til kunderne, og det er klart en fordel med den nye udvidelse.

Mange af de nye muligheder har været tilgængelige før med en custom implementering, hvor man kombinerer link kampagne tagging, custom variabler og definerede arbejdeprocesser inden for social, men arbejdsprocessen er klart blevet nemmere.

Danskernes foretrukne sociale netværk mangler

Ud fra et dansk perspektiv er der kun perifere netværk med Social Data Hub, og det er lige nu en stor hæmsko i forhold til for alvor at kunne bruge data til noget i denne funktion – vi må håbe på, at Mark Zuckerberg og Co. ender med at gå med i datakvalitetens hellige navn.

Kan Google Social Analytics konkurrere med Adobe SocialAnalytics?

Under alle omstændigheder giver det en mere detaljeret ”social listing” som f.eks. Radian6 har budt på. Men systemer som Adobe SocialAnalytics er stadigvæk foran på point, da de er bedre integreret med de mest brugte social kanaler som Twitter og Facebook.

Google har annonceret, at alle i løbet af få uger vil få adgang til Social Analytics. Vi glæder os til at se, hvordan det udvikler sig.

Af Lars Gundersen og Bror S. Skardhamar – Google Analytics Teamet

Se nogle screenshots fra de nye rapporter

Social Analytics from Google

10 sjove søgninger der gav trafik i 2011

Fik du uhyggelig trafik i år ligesom IIH NOrdic?

Et uhyggeligt besøg på iihnordic.dk

Har du fået trafik fra lige så suspekte søgninger som IIH Nordic?

 

Som Google Analytics Certified Partner har vores konsulenter til dagligt fingre i enorme mængder data for vores kunder i ind- og udland.

Men nogle gange er det de helt små datamængder, der er de sjoveste at kigge på. På iihnordic.dk har vi kigget longtail-trafikken igennem for 2011, og folk er endt på siden via både interessante, morsomme og betænkelige søgninger igennem året.

Vi vil godt præsentere vores læsere for det, som vi selv synes var de 10 mest tankevækkende søgninger på vores Google Analytics-konto i året der gik – inklusiv et forsøg på at forklare, hvorfor folk er endt hos os.

Vi må blankt erkende, at de fleste af dem bouncede, og en del af dem er også blevet slemt skuffede af, hvad de reelt mødte af indhold på siden – det er ulempen ved effektiv søgemaskineoptimering…

Top 10 med sjove søgninger, der endte på iihnordic.dk

1. Vampyr tendenser 2011. Sikkert en stakkels teenagepige på jagt efter sidste nyt om Twilight. Hvad hun fandt var et blogindlæg om online tendenser for 2011 – vi undskylder!

2. Spækhugger oversat til kroatisk. Vores blog får årligt et utal af besøgende ind på oversætter-relaterede søgninger, da vi helt tilbage i 2008 skrev et blogindlæg om Google Translate, der ranker fantastisk.

3. SEO er varm luft. Personen, der er endt hos os på den søgning, har nok ikke fundet den store opbakning.

4. Uopfordret ansøgning til bar. Godt nok er det en fest at arbejde hos IIH Nordic, men der er dog grænser… Søgningen landede på en af vores mange jobopslag fra 2011, da vi har udvidet en del.

5. Scor lille blondine profil. Vi har fået en del dating-relaterede søgninger på det seneste grundet blogindlægget To hjemmesider går ind på en bar, som beskriver sammenhængen mellem at drive forretning online og at score i nattelivet. Vi håber, at en flok singler har lært et trick eller to, de kan tage med over i den virkelige verden.

6. Tilmelding til søgerobotter. At vi får trafik på sådan en søgning viser bare, hvor længe vi har arbejdet med søgemaskineoptimering, for det er bestemt ikke noget, der er relevant længere. Vi håber, at den søgende blev klogere.

7. Mekaniker cykelhold. I forbindelse med VM i cykling i København, skrev vi et lille blogindlæg om, hvad man kunne lære om hjemmesideoptimering fra den begivenhed. Vi tilbyder dog hverken lapning eller smøring af tandhjul på andet end hjemmesider, så vi håber, at personen fandt en anden løsning.

8. Hvorfor tror Google jeg er på Frederiksberg. Et godt spørgsmål, som mange københavnere stiller sig selv i forbindelse med Googles local search. Og spørgsmålet bliver faktisk besvaret i kommentarerne til vores indlæg om Google Places.

9. IIH Nordic nøgenbilleder. Vores konsulenter gør åbenbart et godt førstehåndsindtryk, siden folk søger på den slags.

10. Hvad koster en liter mælk Brugsen. Et blogindlæg om, hvordan man kan bruge tryghedssymboler på sine hjemmeside, genererede besøget med denne søgning. Hvis du undrer dig, må du klikke på linket og få forklaringen.

Vi modtog også en enkelt international gæst på søgningen 最新通知:申通到新疆直达乌鲁木齐!新疆其他地方全部暂停,开通时间待定!.

Selv efter en oversættelse kan vi ikke finde en fornuftig forklaring på det.

Modtog du selv nogle besøgende på sjove søgeord i året der gik? Del dem endelig med os i kommentarfeltet.


  • IIH på LinkedIn
  • IIH på Facebook
  • IIH Nordic via RSS
  • Følg IIH på Twitter
    Besøg vores Twitter-profil. Følg IIH Nordic på Twitter
  • Følg IIH på Google+

www.iihnordic.dk - IIH | Lille Strandstræde 6 | 1254 København K | Telefon: +45 70 20 29 19 | Fax: + 45 77 33 40 01 | iih@iihnordic.com