Dansk version English version Norsk version

IIH på Internet Marketing Conference (IMC) i Stockholm 2009

Skrevet af Rasmus Himmelstrup

IIH er guldsponsor for den verdensomspændende Internet Marketing Conference (IMC). IMC er den længstlevende konference omkring online markedsføring i Europa og har tidligere været afholdt i blandt andet New York, Las Vegas, Vancouver, Montreal og Berlin.


IIH har tidligere deltaget på IMC som foredragsholder og workshop moderator i 2008, og ser på grund af den øgede fokus på det nordiske marked udefra – IMC Stockholm 2009 som en værdifuld og interessant konference. Som IMC selv nævner det, er konferencen: “A conference for experts – by experts.”

Keynote på IMC Stockholm 2009 er Mitch Joel, en særdeles anerkendt og efterspurgt taler, med en enorm erfaring inden for alting online. Han er tidligere blevet kaldt “The Rock Star of Digital Marketing” og han er blevet nævnt en af de mest inflydelsesrige bloggere. Mitch Joel er samtidig CEO for TwistImage og forfatteren bag bogen Six Pixels of Separation.

IIH ser frem til at dele viden og erfaringer omkring online markedsføring på det nordiske marked. IIH vil den 28. maj samtidig arrangere en workshop med fokus på udvikling og optimering af AdWords 2.0.

Workshoppen er både for virksomheder, der allerede befinder sig i Norden, men også for internationale virksomheder, der ønsker at penetrere det vækstprægede nordiske marked og som endnu ikke har taget skridtet endnu.

IIH vil – som tidligere – dække en række af de forskellige indlæg fra IMC Stockholm live. Du har derfor mulighed for at opleve elementer fra konferencen, selvom du ikke umiddelbart er til stede. Du kan ligeledes deltage i diskussionerne online, selvom du ikke befinder dig i Stockholm.

IIH sponsorerer dette års IMC Stockholm i samarbejde med Webtrends og Tealeaf. Konferencen afholdes d. 26. – 28. maj. Du kan læse mere om konferencen og tilmelde dig de enkelte sessioner her. Programmet for konferencens internationale dag, kan du finde her.

Share and Enjoy:
  • Print
  • Digg
  • Sphinn
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Mixx
  • Google Bookmarks
  • Blogplay

Related posts:

  1. De 10 bedste virale kampagner i 2009 De bedste virale kampagner anno 2009 i vilkårlig rækkefølge: Evian...

Related posts brought to you by Yet Another Related Posts Plugin.

Tags: , , , , ,

Efterlad en kommentar


www.iihnordic.dk - IIH | Lille Strandstræde 6 | 1254 København K | Telefon: +45 70 20 29 19 | Fax: + 45 77 33 40 01 | iih@iihnordic.com
-->