Dansk version English version Norsk version Svensk version

5 ting du kan du lære om hjemmesideoptimering fra VM i Cykling

Skrevet af Niels Tybjerg - 21. september 2011 kl. 11:47
Hvad kan en cykelrytter lære dig om hjemmesideoptimering?

En Rabobank-rytter på VM-ruten

Årets VM-rute løber lige forbi IIH Nordics kontorer i Nyhavn. De mange trikotklædte pedalatleter har inspireret os til at skrive et lille blogindlæg om parallellerne mellem at køre en enkeltstart og jeres arbejde med at optimere hjemmesider.

1. Har du studeret jeres hjemmesides VM-rute?
Det er ikke altid den rytter med mest muskelkræft, der vinder en enkeltstart, for hvis han ikke er forberedt på ruten og har prøvekørt den, ved han ikke, hvor han kan skære svingene skarpt, hvornår han skal være forberedt på et brostensstykke og hvornår, der kommer en lang lige strækning, hvor han kan give den fuld gas.

Det samme er tilfældet med hjemmesideoptimering. Du kan selvfølgelig nå et stykke med best practise-optimering, men hvis I virkelig vil spurte forbi konkurrenterne og øge konverteringsprocenten, så skal der skrues op for analysen, så I ved præcis, hvor potentialet for optimering ligger i forhold til den rute, jeres besøgende skal forcere på vejen mod målet.

2. Hold den høje hastighed

De bedste enkeltstartsryttere som Fabian Cancellara og Tony Martin kan holde et højt, malende og konstant tempo over mange kilometer, men bliver de slået ud af rytmen af en punktering eller en kæde, der falder af, så ryger rytmen, og det kan koste dem guldet.

På samme måde er det vigtigt, at jeres hjemmeside rent hastighedsmæssigt er toptunet på alle niveauer, da det er en af de ting, der har størst indflydelse på brugeroplevelsen. Amazon har tidligere testet det, og resultatet viste, at salget faldt med 1%, hver gang load-tiden steg med 1/10 sekund.

3. En dygtig mekaniker gør underværker

En af de vigtigste personer på et cykelhold er mekanikeren. Han sørger for at holde cyklen ved lige og hele tiden sørge for, at gear, dæk og saddel er finindstillet til at opnå et topresultat.

Den samme rolle har din programmør, der løbende bør optimere på den bagvedliggende kode, så siden performer optimalt og ikke fejler. Og vi ved alle sammen, hvor stor forskel en dygtig programmør, der har styr på sin kode, kan gøre for en hjemmeside.

4. Men hele holdet er vigtigt

Det er ikke kun mekanikeren, der i dag skal hjælpe Jakob Fuglsang til at køre en top-10 pladsering hjem til Danmark. Både sportsdirektøren, hjælpevognens chauffør og holdets massør og kok gør en forskel i processen.

Du skal også omgive dig med de rigtige mennesker for at opnå de bedste resultater med hjemmesideoptimering. Du kan ikke være ekspert i det hele, men omgiver du dig med den føromtalte programmør, en kreativ designer, en systematisk webanalytiker og en dygtig tekstforfatter, så kan du opnå rigtig store resultater med konverteringsoptimering.

Giv dig fuldt ud for guldet

Giv dig fuldt ud for guldet

5. Vær parat til at udfordre det bestående
Da Chris Boardman satte timerekord, hjembragte OL-medaljer og vandt enkeltstarter på stribe tilbage i halvfemserne, så var det på delvist selvudviklede cykler bygget af alt fra kulfiberelementer til dele fra vaskemaskiner. Han udfordrede den gængse måde at gøre tingene på ved at teste nye cykelformer, og det fik han succes med.

Det er præcis den samme mulighed du har med at A/B teste jeres hjemmeside. Du kan prøve ting af på en del af jeres besøgende og lade dem give jer svaret på, hvad der virker. Det er et effektivt værktøj til at prøve ting af i et kontrolleret miljø og få nogle meget præcise svar på, hvad der virker på jeres hjemmeside.

Vil du lære mere om, hvordan du selv kan smøre kæden på jeres hjemmeside, så I øger konverteringsprocenten? Så kan du deltage på vores kursus i optimering af hjemmesider

Kategorier: Hjemmesideoptimering

4 kommentarer til “5 ting du kan du lære om hjemmesideoptimering fra VM i Cykling”

Nikolaj Mogensen den 21. september 2011 kl. 12:59

Super god sammenligning :-) utrolig hvordan de fleste sportsnørder altid kan få flettet en eller anden form af sport ind i det de arbejder med professionelt.

Er grundlæggende enig i mange af tingene.

Måske man kan tilføje at have sponsore og bagland på plads så der skabes ro omkring holdet til at optimere indsatsen.
Skabes der ro i forbindelse med sponsoraftaler så kan både cykelholdet, mekanikeren arbejde mere roligt og der kan cykles på den helt store klinge ;-)


Niels Tybjerg den 21. september 2011 kl. 13:03

Du har helt ret – Nikolaj :-) Økonomien skal være i orden for at kunne afsætte ressourcer til at optimere en hjemmeside.


Casper Schneidereit den 15. oktober 2011 kl. 14:09

Det er nu en meget sjov sammenligning du har lavet . Den kan med garanti også overføres på andet end VM i cykling. Men jeg synes denne fungere godt, da det kan give kunden et mere pædagogisk indblik, i den professionelle tilgang til at drive et website.


Dan den 25. januar 2012 kl. 16:18

3’eren giver god mening. Jeg tror mange får en hjemmeside(cykel) og regner med at den skal holde hele turen, som den blev leveret. Det går ikke :)



  • IIH Nordic via RSS
  • IIH på Facebook
  • Følg IIH på Twitter
    Besøg vores Twitter-profil. Følg IIH Nordic på Twitter
  • Følg IIH på Google+
  • IIH Nyhedsbrev

    Få information om nye kurser og tips til hvordan du optimerer dine online markedsføringsaktiviteter.


www.iihnordic.dk - IIH | Lille Strandstræde 6 | 1254 København K | Telefon: +45 70 20 29 19 | Fax: + 45 77 33 40 01 | iih@iihnordic.com