Mange har hørt om vigtigheden og værdien af at være til stede i de sociale medier, men har svært ved at se koblingen til deres virksomhed – hvordan kan de sociale medier blive en del af en succesfuld mediestrategi?
Facebook, Twitter, You Tube – vi hører om de sociale medier hele tiden. Som privatpersoner har vi selv en Facebook profil, har snust til Twitter og ser i ny og næ video på You Tube. Men det kan straks være sværere at se, hvordan virksomheden passer ind – for hvor ligger guldet gemt?
Hvor skal virksomheden starte?
Som med alt andet, handler det om at have en god strategi.
Ligesom man engang havde en hjemmeside for at have en og i dag har en god online forretning – så handler det om at være til stede på en smart måde, og ikke bare for at være der.
Der skal opsættes mål for virksomhedens tilstedeværelse, der skal udarbejdes en klar handlingsplan for hvordan målene opnås og der skal afsættes de fornødne ressourcer.
Sæt kampagnekoder på dine aktiviteter og mål dem med værktøjer som f.eks. Google Analytics, hvor du kan måle effekten af dine aktiviteter.
Effekten kan sagtens måles, hvilket dog kræver at der er opsat klare mål.
Er sociale medier for alle virksomheder?
Det er ikke altid nemt, at få den gode idé, men det betyder ikke, at der ikke er en god ide. At være til stede i sociale medier kræver dialog og involvering med brugerne, og det er for mange virksomheder en helt ny måde at tænke markedsføring på.
Sociale medier er ikke kun for smarte virksomheder, der har en ung målgruppe. Faktisk er Facebooks største kunde i USA en bank og alderen på brugerne er spredt – de fleste er over 25 år.
At annoncere i sociale medier kan være et sted at starte, men for at få det fulde udbytte bliver man nødt til at involvere sig.
Der kom f.eks. også først aktivitet på min personlige Facebook profil, da jeg begyndte at opdatere min statusfelt jævnligt, oploade billeder og video og kommentere på mine venners aktiviteter.
Sticks’ n’ Sushi – Et godt eksempel
Personligt er jeg venner med restauranten Sticks ’n’ Sushi på Facebook, fordi jeg elsker deres mad og fordi, at de altid giver mig en god kundeoplevelse, når jeg besøger dem.
Før vi blev venner på Facebook, besøgte jeg dem i ny og næ med familie og venner, for at få god mad. Jeg besøgte aldrig deres hjemmeside eller opsøgte dem på andre måder, for hvorfor skulle jeg? Jeg kendte deres mad, deres telefonnummer og location.
I dag får jeg jævnligt statusbeskeder om alt det andet, de render rundt og laver – ud over at servere god mad. En dag skrev de f.eks. at man dagen efter kunne komme forbi deres restaurant i Valby og lære at lave sushi. Det synes jeg lød sjovt og dagen efter lærte jeg at lave sushi.
Vores venskab på Facebook har altså gjort, at jeg i dag kommer oftere forbi deres restauranter, fordi de gør mig opmærksom på hvad de kan tilbyde mig, uden at jeg behøver at opsøge dem.
Mål værdi: På Facebook kan du oprette dine arrangementer som events, hvor brugerne skal fortælle om de kommer. Dermed kan du måle på tilmeldinger. Det er også muligt at tælle besøgende til arrangementerne – trods det dog er mere omstændigt.
Spørgsmål?
Er du i tvivl om hvordan din virksomhed kan drage udbytte i de sociale medier og hvordan I kommer i gang?
Du er velkommen til at kontakte IIH Nordic / Mette Sandgaard, for en uforpligtende brainstorm.
Mail: ms@iihnordic.com – Telefon: 26 19 26 52
1 kommentar »