Dansk version English version Norsk version

TEST er det nye sort – eller hvid…

Hvem bestemmer om knappen skal være rød eller grøn eller om baggrunden skal være sort eller hvid? Hvem bestemmer i det hele taget virksomhedens Corporate Design Guidelines? Test virkeligheden, før virkeligheden tester dig!

Smag kan ikke diskuteres! Det er en gammel sandhed, der vistnok heller ikke kan diskuteres. Denne gamle sandhed har resulteret i, at det ofte er ‘HiPPO’ – highest paid person – der bestemmer, hvordan website og Corporate Design Guidelines skal tage sig ud.

Wannabe brugertest
Typisk er det marketingchefen der bestemmer linjeføringen og farverne, nogle gange bakket op af et par wannabe-bruger-undersøgelser, hvor testdeltagere er blevet stillet over for en række mere eller mindre ledende spørgsmål, for at legitimere de i realiteten på forhånd besluttede guidelines.

Men Google Analytics, AdWords og andre online analyse og marketing tools har efterhånden i et stykke tid gjort det muligt at teste forskellige farver, knapper og budskaber imod hinanden – in real time, in real life – ikke i en kunstig test-situation: Brugerne bliver på skift vist forskellige knapper eller budskaber. Og data viser, hvad der virker bedst!

Chefens personlige præferencer
Dermed er det ikke længere chefens personlige præferencer, der behøver at lægge til grund for design-beslutninger – men derimod slut-brugerens egentlige ønsker og behov. Det er smart – og det virker meget bedre – brugernes design. Virkeligheden bestemmer!

Netop Corporate Design Guidelines viser sig paradoxalt nok ikke sjældent at være en hindring, når man vil implementere en knap i den ’forkerte’ farve – som gennem test i virkeligheden har vist sig at være den bedste.

Optimerinsgskultur: Test dig til succes
Det kræver typisk en mindre justering af virksomhedens tankesæt, at begynde at bruge test som det egentlige beslutningsgrundlag. Og det kræver et skift fra en ofte langsommelig planlægningskultur som er præget af personlige præferencer – til en mere dynamisk optimerinsgkultur.

Men denne organisations-justering fra planlægningskultur til (løbende) optimeringskultur er fordelagtig, en konkurrencefordel – ja, nødvendig: For det kan bogstaveligt talt ikke betale sig at planlægge sig til dyre fejltagelser, når nu man har mulighed for at teste sig til succes!

Data tæller
Det er din opgave (som projektleder og/eller kommende marketingchef) at hive beslutningerne et niveau op – til den administrerende direktør: for han (eller hun) kan som regel godt lide at forholde sig til håndfaste data (læs: tal) der fortæller hvad der i virkeligheden virker og ikke virker, uanset hvad rigide Caorporate Design Guide lines måtte sige eller mene. Data tæller. Også selvom marketingchefen bedst kan lide den sorte…

A/B split test – hvilken optimeringskultur har du på dit site?

Hvilken kultur har du omkring optimering af dit website? Lægger du en nyversion op og tager den tidligere side ned? Sådan går rigtig mange, så du er ikke alene… MEN du går glip af meget værdifuld viden om dine brugere. For du har, ved brug at den metode, meget svært ved at besvare spørgsmålene:

•    Hvilken variation fungerer bedst for brugerne?
•    Hvilken side har den højeste konverteringsrate?
•    Har du reelt optimeret dit site ved dine nye tiltag?

Opbyg en testkultur omkring websitet
Ved at opbygge en test-kultur omkring din hjemmeside bliver du meget klogere på dine brugere. Det behøver ikke at være dyrt og omstændigt, men det kræver selvfølgelig nogle ressourcer i begyndelsen.

Kend dine brugere og se resultatet på bundlinjen

Ved at teste får du specifik viden om, hvad der får netop dine brugere til at reagere og hvad de foretrækker. Med den viden kan du opnå hurtige resultater og store forbedringer på dit site som kan ses direkte på din bundlinje.

Brug dit CMS eller Google Website Optimizer
Mange gange har din virksomhed allerede systemer der gør det muligt at udføre A/B split test. Hvis dit CMS ikke gør det muligt at splitte trafikken til to sider kan du bruge Googles gratis værktøj Goolge Website Optimizer.  Dette værktøj er udviklet til de mere sofistikerede multivariable test (MVT) som kræver en del trafik for at få valide resultater.

Testperioder og statistisk valide resultater
Det er vigtigt at din test periode løber over en lang nok periode til at resultaterne er valide. Men du skal også være opmærksom på at trafikken på specifikke ugedage variere, samt tidspunktet på dagen. Derfor er det godt at teste perioder på f.eks. 4 uger + 1 dag i begge ender af testperioden.

Den buffer du skaber ved at have en dags test resultater i hver ende af testperioden er vigtig ved analysen. Du får således mulighed for at arbejde med klare testresultater for den specifikke periode som du er interesseret i.

God fornøjelse – det er bare at komme i gang!

5 sikre guldkorn når du skal forretningsoptimere din hjemmeside

5 sikre guldkorn når du skal forretningsoptimere din hjemmeside

1. Opsæt mål for din hjemmeside
2. Overvåg dine brugeres adfærd på sitet
3. Vær i dialog med dine brugere
4. Mikrooptimér i stedet for at re-designe
5. Test, test, test… og test igen


Ingen mål – ingen scoringer

Du kan ikke score, hvis ikke du har et mål. Det samme gælder med dine online aktiviteter – du kan ikke få succes, hvis ikke du ved, hvad dine succeskriterier er. Så når du vil optimere dine online aktiviteter, er det første du skal gøre, at opsætte nogle mål.

… Og det er ikke nok, at måle hvor mange direkte salg du har fra din hjemmeside!
Der kan være mange andre mål med dine online aktiviteter. Måske har du direkte salg via f.eks. en webshop. Det kan være, at du gerne vil øge din kendskabsgrad via et nyhedsbrev, minimere opkald til kundeservice via en FAQ, bringe vigtige budskaber via artikler eller noget helt andet.

Uanset hvad, så er det vigtigt, at du får opsat nogle mål – så du ved hvornår, du har succes.


Hvad har dine brugere gang i?

Med analyseværktøjer som f.eks. Google Analytics og Webtrends har du mulighed for at se dine brugeres adfærd på din hjemmeside. Flere af disse værktøjer kan få installere ganske gratis – herunder Google Analytics.
Her kan du bl.a. se hvor mange, der besøger dit site, hvilke sider de ser, hvad de foretager sig og hvor de forlader din hjemmeside igen.

Med konkret data om dine brugere kan du optimere din hjemmeside ud fra fakta i stedet for formodninger. Det giver dig rig mulighed for, at optimere dine online aktiviteter så du når dine mål.


Vær i dialog med dine brugere

For at forstå dine brugere, er det vigtigt at gå i dialog med dem – for ingen kender dem bedre end de selv gør. Selv om du måske tror du kender dem – så kan det være, at de mener noget andet i morgen. Tiderne skifter og det gør dine brugeres behov også.

Derfor er det vigtigt at være i løbende dialog, og du skal ikke være bange for at spørge. Du får måske en masse kritik, men det er gratis at spørge og værdien er stor: kritik udvikler os.
Du kan gå i dialog på mange måder – det kan være gennem spørgeskemaer eller brugerundersøgelser.

Du kan også vælge at implementere en chatfunktion på din hjemmeside eller gøre det muligt at kommentere på indholdet på siden. Mulighederne er mange, og det er vigtigt at vælge den rigtige løsning og ligge en strategi, så effekten bliver som ønsket.


Mikrooptimer i stedet for at re-designe

Det er dyrt at få ny hjemmeside hvert 2. år – hvilket vil være nødvendigt, hvis din hjemmeside skal matche udviklingen og brugernes behov.
Hvis du er tro mod dine mål og løbende validerer dem, overvåger dine brugers adfærd med analyseværktøjer og er i løbende dialog med brugerne, så har du rig mulighed for at optimere din hjemmeside løbende med små ændringer.

Hvis du kan se, at brugerne ikke kommer hele vejen igennem dit købsflow, så behøver du ikke at re-designe hele siden. Måske skal der blot gives lidt flere informationer og markeres lidt tydeligere hvad man skal gøre. Det kan også være, at sign up til nyhedsbrev skal placeres på forsiden eller at downloadfunktionen teknisk ikke fungerer.

Alt dette er mikrooptimeringer, der kan foretages løbende – det er besparende, på brugernes præmisser og giver det bedste afkast i længden.


Test, test, test… og test igen

Ingen optimeringer virker – i længden. Tiderne skifter, brugernes behov ændres, virkeligheden i går er en anden i morgen. Derfor er det vigtigt, at du ikke foretager dine optimeringer, for derefter at læne dig tilbage.
At arbejde med sine online aktiviteter er en løbende proces.

Glem alt hvad du ved om traditionel markedsføring og lær at forstå de online forretningsprocesser. Dem, der siger, at de ikke kan få mere ud af deres online aktiviteter, har ikke set toppen af isbjerget.

Spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte IIH Nordic online, hvis du ønsker at vide mere om forretningsoptimering af din hjemmeside

Læs mere om optimering af dine online aktiviteter her


www.iihnordic.dk - IIH | Lille Strandstræde 6 | 1254 København K | Telefon: +45 70 20 29 19 | Fax: + 45 77 33 40 01 | iih@iihnordic.com
-->