Dansk version English version Norsk version

De 10 bedste virale kampagner i 2009

De bedste virale kampagner anno 2009 i vilkårlig rækkefølge:

Evian – Babies
Følgende video for Evian er officielt blevet inkluderet i Guiness Rekordbog på grund af ikke færre end 45 mio. visninger på blandt andet Youtube.com.

T-Mobile – Liverpool street station og Trafalgar Square
De to nedenstående kampagner er begge udviklet for T-Mobile. Den første og meget unikke skabte store overskrifter og ualmindeligt meget omtale. Anden video er en follow up til den første. Kravet til nummer to var tilsyneladende blot at overgå den første. Kampagnerne skulle efter sigende have givet et 22% løft i salget hos T-Mobile i UK. Uanset salget er de imponerende både i udformning og idé.

Samsung – Sheep light
Samsung har udviklet denne enestående kampagne og virkeligt skabt noget unikt:

Sony – wedding dance
Filmen her var oprindeligt ikke et reklamestunt – men blev det efterfølgende. Et amerikansk par besluttede sig for at ændre lidt på kirkegangen i forbindelse med deres bryllup – hvilket 33 mio. mennesker efterhånden har set. Sony benyttede efterfølgende filmen til at sælge flere albummer med Chris Brown.

Volkswagen – Fun theory
En almindelig trappe bliver forvandlet til noget helt specielt. Filmen er en del af konceptet “Fun theory” som udelukkende handler om at skabe noget nyt og anderledes til at: “do good”. Det er Volkswagen der stod bag kampagnen.

NFL – Pick Me
Filmen herunder blev produceret forud for opstarten på den amerikanske NFL liga i år.

Visit Denmark – Danish mother seeking
Den næste i rækken kræver ikke den store introduktion. Visit Denmark lancerede den i håbet om at flere ville besøge Danmark. Den virale effekt var altoverskyggende – men filmen blev trukket tilbage og efterfølgeren blev aldrig udgivet.

Nokia – Bruce Lee
Den følgende video kom forud for launch af Nokias N96 – her må selv Chuck Norris være imponeret.

Tourism Queensland – Best job in the world
Den sidste video blev officielt skudt i gang i slutningen af 2008 – men kampagnens virale effekt igennem de første måneder af 2009 var altoverskyggende. Det understøttende website brød ned flere gange på grund af det høje antal ansøgninger.

Der er sandsynligvis en række andre virale kampagner, der også kunne nævnes på listen, men ovenstående er et bredt udpluk af de bedste.

Har du set andre virale kampagner i 2009, der fortjener at kommer på listen?

Find dit sociale netværk i Googles søgeresultater

Endnu en funktion i Googles søgeresultater har set dagens lys. Universal search inkluderer allerede mange forskellige ekstra funktioner som billeder, videoer, maps, forumindlæg, google news, google books osv.

Google udvider nu resultaterne til, også at vise anbefalinger og anmeldelser og lignende fra dit sociale netværk. Det kræver at du opretter en profil på Google og linker dine forskellige sociale profiler til den. Du får dermed mulighed for at få vist resultater fra dit twitter, facebook eller linkedin netværk – direkte i søgeresultaterne.

Hvilke sociale tjenester vises der?
De fleste, der benytter de forskellige sociale netværk bruger, dem hver især meget forskelligt. Facebook til de personlige kontakter, Linkedin til de mere professionelle og måske Twitter til noget helt tredje. Nogle personer følger man måske på deres blog, fordi de der udtaler sig interessant. Det betyder dog ikke, at man nødvendigvis følger dem på Twitter, da kommunikationen her kan være helt anderledes. Her kan social search få en enorm værdi, idet alle de forskellige blogs, tweets og statusbeskeder direkte bliver en del af ens naturlige søgeresultater.

Hvem bestemmer hvilke sociale netværk der vises?
Spørgsmålet bliver så, om man får muligheden for at give hver social profil en slags rank? Det kan meget vel tænkes at man får større værdi fra en række blogs, frem for statusbeskeder fra Facebook. Desuden vil resultaterne ikke kun indeholde dit sociale netværk – men også dit netværks netværk. Og hvem bestemmer hvor bredt det skal være?

Google præsenterer selv udvidelsen i videoen herunder. Funktionen er selvfølgelig stadig i beta, som de fleste værktøjer fra Google – men mon ikke resultaterne snart bliver en helt naturlig del af de søgeresultater vi plejer at se. Resultaterne vil selvfølgelig kun være tilgængelig når du er logget ind – så ønsker du at se de mere “normale” resultater – har du også adgang til det.

Hvordan måler man værdien af tilstedeværelse i sociale medier?

Mange har hørt om vigtigheden og værdien af at være til stede i de sociale medier, men har svært ved at se koblingen til deres virksomhed – hvordan kan de sociale medier blive en del af en succesfuld mediestrategi?

Facebook, Twitter, You Tube – vi hører om de sociale medier hele tiden. Som privatpersoner har vi selv en Facebook profil, har snust til Twitter og ser i ny og næ video på You Tube. Men det kan straks være sværere at se, hvordan virksomheden passer ind – for hvor ligger guldet gemt?

Hvor skal virksomheden starte?

Som med alt andet, handler det om at have en god strategi.
Ligesom man engang havde en hjemmeside for at have en og i dag har en god online forretning – så handler det om at være til stede på en smart måde, og ikke bare for at være der.
Der skal opsættes mål for virksomhedens tilstedeværelse, der skal udarbejdes en klar handlingsplan for hvordan målene opnås og der skal afsættes de fornødne ressourcer.

Sæt kampagnekoder på dine aktiviteter og mål dem med værktøjer som f.eks. Google Analytics, hvor du kan måle effekten af dine aktiviteter.

Effekten kan sagtens måles, hvilket dog kræver at der er opsat klare mål.

Er sociale medier for alle virksomheder?

Det er ikke altid nemt, at få den gode idé, men det betyder ikke, at der ikke er en god ide. At være til stede i sociale medier kræver dialog og involvering med brugerne, og det er for mange virksomheder en helt ny måde at tænke markedsføring på.

Sociale medier er ikke kun for smarte virksomheder, der har en ung målgruppe. Faktisk er Facebooks største kunde i USA en bank og alderen på brugerne er spredt – de fleste er over 25 år.
At annoncere i sociale medier kan være et sted at starte, men for at få det fulde udbytte bliver man nødt til at involvere sig.

Der kom f.eks. også først aktivitet på min personlige Facebook profil, da jeg begyndte at opdatere min statusfelt jævnligt, oploade billeder og video og kommentere på mine venners aktiviteter.

Sticks’ n’ Sushi – Et godt eksempel

Personligt er jeg venner med restauranten Sticks ’n’ Sushi på Facebook, fordi jeg elsker deres mad og fordi, at de altid giver mig en god kundeoplevelse, når jeg besøger dem.

Før vi blev venner på Facebook, besøgte jeg dem i ny og næ med familie og venner, for at få god mad. Jeg besøgte aldrig deres hjemmeside eller opsøgte dem på andre måder, for hvorfor skulle jeg? Jeg kendte deres mad, deres telefonnummer og location.

I dag får jeg jævnligt statusbeskeder om alt det andet, de render rundt og laver – ud over at servere god mad. En dag skrev de f.eks. at man dagen efter kunne komme forbi deres restaurant i Valby og lære at lave sushi. Det synes jeg lød sjovt og dagen efter lærte jeg at lave sushi.

Vores venskab på Facebook har altså gjort, at jeg i dag kommer oftere forbi deres restauranter, fordi de gør mig opmærksom på hvad de kan tilbyde mig, uden at jeg behøver at opsøge dem.

Mål værdi: På Facebook kan du oprette dine arrangementer som events, hvor brugerne skal fortælle om de kommer. Dermed kan du måle på tilmeldinger. Det er også muligt at tælle besøgende til arrangementerne – trods det dog er mere omstændigt.

Spørgsmål?

Er du i tvivl om hvordan din virksomhed kan drage udbytte i de sociale medier og hvordan I kommer i gang?

Du er velkommen til at kontakte IIH Nordic / Mette Sandgaard, for en uforpligtende brainstorm.
Mail: ms@iihnordic.com – Telefon: 26 19 26 52



Fatal error: Cannot redeclare savestringtofile() (previously declared in /home/web-10007/websites/blog.iihnordic.dk/wp-content/themes/iih-nordic/app.php:3) in /home/web-10007/websites/blog.iihnordic.dk/wp-content/themes/iih-nordic/app.php on line 9