Dansk version English version Norsk version Svensk version

Kigger eller klikker folk på jeres søgeresultater?

SERPs handler om meget mere end gode placeringer. I skal nemlig motivere den søgende til at reagere.

Det er rart at have en høj placering i Google – men hvordan ser det ud, når folk kigger på et resultat fra jeres hjemmeside? Hvis folk også skal have lyst til at klikke sig ind på jeres side, så skal I overbevise dem om, at det er det værd! Her får I en oversigt over de tre dele af et Google resultat, som I skal være opmærksom på.

adwords kursus søgeresultat

Titlen (title)

Den øverste linje i resultatet kommer fra jeres title-tag. Det er det første folk ser, og her er det især vigtigt at I fortæller brugerne præcis hvorfor de skal klikke på jeres link. Hvorfor skiller I jer ud fra jeres konkurrenter? Husk også at inkludere jeres vigtigste søgeord først i jeres title, og at Google max læser de første 67 tegn.

Beskrivelsen (description)

Beskrivelsen er selve teksten i søgeresultatet. Her læser Google max de første 155 tegn.  Beskrivelsen har ikke nogen effekt på jeres søgeresultat, men den skal stadig være relevant. Hvorfor? Fordi Google viser beskrivelsen i søgeresultatet, og hvis Google ikke synes jeres tekst er relevant nok, ja, så finder den bare noget tekst et andet sted på siden. Det er altså op til jer at vælge, hvad der skal stå i jeres resultat.

I beskrivelsen kan I uddybe overfor brugeren, hvorfor jeres resultat er relevant. Desuden bør I inkludere et form for ”call to action” – det er altså her I fortæller brugerne, hvad de skal gøre. Eksempelvis ”tilmeld dig … i dag”, ”støt os nu” eller ”læs mere om…”. Det er også en god ide at genbruge de vigtigste søgeord fra titlen, da de bliver fremhævet med fed, hvis de indgik i søgningen og dermed viser relevans.

URL’en

Linket, som bliver vist med grønt nederst i søgeresultatet, viser også brugerne at de er kommet til det rette sted. En URL der benytter relevante ord virker overbevisende, og opfordrer yderligere folk til at klikke på jeres søgeresultat. Samtidig har søgeord i URL’en en indflydelse på jeres sides placering på en relevant søgning.

Søgeresultat med pretty URL

Et eksempel på en optimeret URL

Søgeresultat med ugly URL

En URL som ikke tager sig så godt ud i søgeresultatet

Optimer jeres søgeresultater og få flere kvalificerede besøg

Ved at optimere jeres søgeresultater, gør I det klart for brugeren, hvem I er, og hvad I har at byde på. På den måde får I ikke alene flere besøgende, men de besøg I får er relevante. Det vil sige at de besøgende ved hvad de vil få på jeres side, og sandsynligvis vil udføre flere af jeres ønskede handlinger.

Bonus

Det er i øvrigt muligt at pynte på jeres søgeresultater med forskellige specialtegn. Tegnene regnes ikke med, når Google kigger på jeres side, og forstyrrer derfor ikke jeres søgeresultater. Men brug det med måde! Og husk at det tæller med i antallet af tegn, I kan benytte.

Resultat med specialtegn

Et udmærket eksempel, hvor et lille kors bliver brugt på et resultat for en kirke

Tillykke til Josef Frank – 125 år arkitekt og designer. Hvad har det med SMO at gøre

Det er superfedt, at se Google live search, hvor twitter hele tiden bliver opdateret – Vi klikker på det klassiske nye logo fra Google .

Joset Frank tillykke med 125 år

Google fejre typisk alle mulige mennesker / begivenheder med et smart Google logo

Herefter laver Google så en livesøgning på Josef Frank. Her er det interessant, at en søgning i dansk Google viser live tweets med Josef Frank. Helt sikker noget vi vil se mere til.

Josef Frank live twitter

Med billeder, google maps, youtube videoer og nu også med livefeed fra twitter bliver det sværere og sværere at lave søgemaskineoptimering eller adwords.

Over 30 % klikker på billeder, videoer, maps eller nu også twitter.
Faktisk er det over 30 % som vil klikke på enten billeder, videoer, google maps og andet viser flere undersøgelser (kilde: marketing sherpa). Med universal search vil effekten af en høj placering i Google få lavere værdi. Simpelthen fordi brugerne vil lade sig ”friste” af billeder og videoer frem for lange tekster, hvilket stemmer overens med den tendens vi oplever for tiden.

SMO (social media optimization) Ja, hvad er SMO –”… SEO is dead…”
Endnu en forkortelse med 3 bogstaver ligesom CPC, PPC, SEM, SEO, CPA, CPM, ROI, ROM etc. For ca. 3 år siden deltog jeg på New Media Days arrangement, hvor grundlæggeren af Netvibes netop argumenterede for at traditionelt SEO is dead og fremtiden er SMO.

25 % af brugerne klikker på brugergeneret indhold ved søgning på de 20 største brands i verdens
Det kan der være noget om idet 25 % af søgningsresultaterne på verdens 20 største brands er brugergeneret indhold.
Det bliver spændende at følge –

Hvornår har du sidst søgt på jeres virksomhed i Google?

Vigtige Firefox plugins til Søgemaskineoptimering/SEO

Ligesom Firefox plugins kan hjælpe dig i den daglige brug af Google Analytics – eksisterer der også en række Firefox plugins, der kan lette det daglige arbejde med søgemaskineoptimering/SEO.

Der er rigtige mange forskellige med mange forskellige funktioner. Nogle enormt tekniske, som kræver ekstra teknisk viden, men andre med nogle helt geniale funktioner, som du kan få glæde af, ved arbejdet med søgemaskinerne.

Search Status
Search status er et meget effektivt plugin, der hurtigt giver dig en række informationer om en given side, alt imens du bevæger dig rundt på nettet. Efter installation vil plugin’et være tilgængeligt nederst til højre i din browser og give dig informationer som:

  • Whois infomation – Hvem har registreret domænet og for hvilken periode
  • Meta information – Eksempelvis title, description og keywords
  • Link information – Interne såvel som eksterne links

Desuden får du direkte information om Page Rank, serverinformation, indekserede sider samt en masse andre værdifulde elementer, der kan gøre væsentlige SEO elementer let tilgængelige.

Web developer
Med Web developer får du en ekstra toolbar i Firefox. Du kan dog, som med alle andre toolbars, slå den til og fra når den skal benyttes. Firefox plugin’et giver dig en masse information om koden, struktureringen, billeder og CSS på den givne side du besøger, og samtidig er der indbygget mange forskellige features, der kan fremhæve specifikke elementer. Du får adgang til forstørrelseglas, linealer og mulighed for at editere direkte i koden. En meget værdifuldt værktøj – især for de, der arbejder med teknisk søgemaskineoptimering.

Firebug
Firebug firefox plugin minder lidt om web developer, men bliver noget mere teknisk. Plugin’et giver dig ligesom det ovennævnte mulighed for at inspicere og editere i HTML, men samtidig også i CSS, JavaScript, Flashhenvisninger og databasekald. Firebug placerer sig som search status i bunden af din browser og er herfra altid tilgængelig.

Live HTTP Headers
Dette pluginkræver lidt ekstra teknisk indsigt,men er værdifuldt hvis du har brug for yderligere viden om den side du besøger. Det kan være i forhold til databasekald, redirects eller bestemmelse af servertype. Firefox plugin’et giver dig live HTTP information, der ofte er særdeles informativt når du arbejder med søgemaskineoptimering. Desuden har du direkte adgang til de cookies en given side sætter – en funktion som også firebug og web developer kan afsløre.

ProfileSwitcher
Det sidste plugin er ikke dediceret udviklet med fokus på søgemaskineoptimering. Det giver dog mulighed for at skifte mellem flere forskellige Firefox profiler, hvilket kan være virkeligt værdifuldt, når du arbejder med SEO. Det kan således anbefales, at have en profil til alle dine toolbars, en til Analytics, en til daglig surf på nettet samt en tom profil, der aldrig bliver tilføjet ekstra plugins.

Udover ovennævnte – eksisterer der en masse andre lignende plugins, og samtidig også en række toolbars, der kan integreres i Firefox. Det er selvfølgelig meget individuelt hvilke du ønsker at benytte, men uanset hvilke du vælger – vil de som regel altid give dig en merværdi. Hvis der er plugins, du synes, der mangler – er du velkommen til at nævne dem herunder.


  • IIH Nordic via RSS
  • IIH på Facebook
  • Følg IIH på Twitter
    Besøg vores Twitter-profil. Følg IIH Nordic på Twitter
  • Følg IIH på Google+
  • IIH Nyhedsbrev

    Få information om nye kurser og tips til hvordan du optimerer dine online markedsføringsaktiviteter.


www.iihnordic.dk - IIH | Lille Strandstræde 6 | 1254 København K | Telefon: +45 70 20 29 19 | Fax: + 45 77 33 40 01 | iih@iihnordic.com