Dansk version English version Norsk version

Kigger eller klikker folk på jeres søgeresultater?

SERPs handler om meget mere end gode placeringer. I skal nemlig motivere den søgende til at reagere.

Det er rart at have en høj placering i Google – men hvordan ser det ud, når folk kigger på et resultat fra jeres hjemmeside? Hvis folk også skal have lyst til at klikke sig ind på jeres side, så skal I overbevise dem om, at det er det værd! Her får I en oversigt over de tre dele af et Google resultat, som I skal være opmærksom på.

adwords kursus søgeresultat

Titlen (title)

Den øverste linje i resultatet kommer fra jeres title-tag. Det er det første folk ser, og her er det især vigtigt at I fortæller brugerne præcis hvorfor de skal klikke på jeres link. Hvorfor skiller I jer ud fra jeres konkurrenter? Husk også at inkludere jeres vigtigste søgeord først i jeres title, og at Google max læser de første 67 tegn.

Beskrivelsen (description)

Beskrivelsen er selve teksten i søgeresultatet. Her læser Google max de første 155 tegn.  Beskrivelsen har ikke nogen effekt på jeres søgeresultat, men den skal stadig være relevant. Hvorfor? Fordi Google viser beskrivelsen i søgeresultatet, og hvis Google ikke synes jeres tekst er relevant nok, ja, så finder den bare noget tekst et andet sted på siden. Det er altså op til jer at vælge, hvad der skal stå i jeres resultat.

I beskrivelsen kan I uddybe overfor brugeren, hvorfor jeres resultat er relevant. Desuden bør I inkludere et form for ”call to action” – det er altså her I fortæller brugerne, hvad de skal gøre. Eksempelvis ”tilmeld dig … i dag”, ”støt os nu” eller ”læs mere om…”. Det er også en god ide at genbruge de vigtigste søgeord fra titlen, da de bliver fremhævet med fed, hvis de indgik i søgningen og dermed viser relevans.

URL’en

Linket, som bliver vist med grønt nederst i søgeresultatet, viser også brugerne at de er kommet til det rette sted. En URL der benytter relevante ord virker overbevisende, og opfordrer yderligere folk til at klikke på jeres søgeresultat. Samtidig har søgeord i URL’en en indflydelse på jeres sides placering på en relevant søgning.

Søgeresultat med pretty URL

Et eksempel på en optimeret URL

Søgeresultat med ugly URL

En URL som ikke tager sig så godt ud i søgeresultatet

Optimer jeres søgeresultater og få flere kvalificerede besøg

Ved at optimere jeres søgeresultater, gør I det klart for brugeren, hvem I er, og hvad I har at byde på. På den måde får I ikke alene flere besøgende, men de besøg I får er relevante. Det vil sige at de besøgende ved hvad de vil få på jeres side, og sandsynligvis vil udføre flere af jeres ønskede handlinger.

Bonus

Det er i øvrigt muligt at pynte på jeres søgeresultater med forskellige specialtegn. Tegnene regnes ikke med, når Google kigger på jeres side, og forstyrrer derfor ikke jeres søgeresultater. Men brug det med måde! Og husk at det tæller med i antallet af tegn, I kan benytte.

Resultat med specialtegn

Et udmærket eksempel, hvor et lille kors bliver brugt på et resultat for en kirke

Geo tags i Googles Søgeresultater

Google viser nu geo tags direkte i søgeresultaterne – så du uanset sprogvalg altid kan se, hvilket land en pågældende side er rettet mod.

Google har virkelig tilføjet mange nye funktioner og ekstra features til søgeresultaterne inden for de seneste måneder. I starten af december kom funktionaliteten geo tags i urlvisninger. Det betyder reelt set, at sider der er globale, dvs. sider som ender på .com, .net osv. kan blive vist med landebenævnelse i Googles søgeresultater.

Tilføjelsen af geo tags vil således ikke forekomme når der er tale om landespecifikke top level domæner som eksempelvis .dk, .se eller .no.

geotarget1

geotarget2

Hvor stor en effekt tilføjelsen af geo tags har på konverteringer eller click throughs er på nuværende tidspunkt svært at spå om – men den direkte effekt bør kunne ses hurtigt på markeder, hvor der hovedsageligt benyttes .com domæner.

Ret geo tags i Google Webmaster Tool
Er du indehaver af et domæne, der ender på .com, men som hovedsageligt er målrettet mod det danske marked, bør du håndtere geo targeting ved hjælp af Google Webmaster Tool. Når dit site er verificeret kan du vælge hvilket land din side skal være målrettet mod. Googles søgeresultater bør herefter også hurtigt bliver opdateret med det rette land – ud for url’en.

gwo

Indtil videre drejer det sig et meget lille antal af søgeresultaterne (1% i følge Google), der vises med geo target, men man må forvente, at det efterhånden bliver standard for alle urls, hvor der ikke direkte kan bestemmes hvorfra url’en stammer.

Vi vil løbende teste hvorvidt tilføjelsen af geo tags kan aflæses direkte i antallet af konverteringer.

Googles egen forklaring af geo tags kan du læse her.

Google Suggest – avancerede søgeresultater i Googles søgefelt

Google har inden for de seneste uger udvidet deres søgeresultater med en lang række nye funktioner. Der er blandt andet kommet yderligere fokus på personaliseret search og real time search med resultater fra blandt andet Twitter og Facebook. Nu bliver der tilføjet endnu mere funktionalitet til funktionen Google Suggest.

Hvad er Google Suggest?
Google Suggest er resultater, der vises/foreslås i søgefeltet, mens du skriver. Det betyder ofte, at man får foreslået det ønskede resultat før man har skrevet søgningen færdig. Det betyder dog ofte også – at Google Suggest foreslår nogle særdeles mærkelige resultater.

Google suggest kan på mange måder give en forbedret oplevelse af søgemaskinen, men vil også favorisere en række resultater, som ikke nødvendigvis er de mest relevante. Desuden kan resultaterne blive manipuleret som nævnt her.

Resultaterne nedenfor er foretaget på Google.com – men størstedelen kan også findes ved brug af google.dk.

Define:
Det har længe været muligt at få definitionen på et ord eller en frase ved at skrive define: foran søgeresultatet – nu kommer resultatet allerede mens du skriver din søgning.

define-command-google

Google som Regnemaskine
Googles søgemaskine har længe haft indbygget muligheden for at bruge den som regnemaskine. Som ovenfor kommer resultatet på dit regnestykke nu allerede i søgefeltet.
google-suggest-calc

Valuta – currency converter
Ligesom de ovenstående bliver valutaomregning nu en fast del af søgefeltet – hvori omregning sker øjeblikkeligt.

google-suggest-currency-converter

Fra km til miles
Ligesom regnemaskinefunktionen virker nedenstående omregning af distance nu i søgefeltet.
google-suggest-km-to-miles

Hvordan er vejret Google?
Funktionen her har vi endnu ikke set på google.dk – men når den implementeres, og hvis brugerne vel at mærke benytter den – vil den blive en direkte konkurrent til dmi.
google-suggest-weather-copenhagen

Der mange andre måder du kan benytte Googles søgefunktioner på. Google viser selv en række her – og på googleguide.com finder du en mere avanceret liste.



Fatal error: Cannot redeclare savestringtofile() (previously declared in /home/web-10007/websites/blog.iihnordic.dk/wp-content/themes/iih-nordic/app.php:3) in /home/web-10007/websites/blog.iihnordic.dk/wp-content/themes/iih-nordic/app.php on line 9