Dansk version English version Norsk version

TEST er det nye sort – eller hvid…

Hvem bestemmer om knappen skal være rød eller grøn eller om baggrunden skal være sort eller hvid? Hvem bestemmer i det hele taget virksomhedens Corporate Design Guidelines? Test virkeligheden, før virkeligheden tester dig!

Smag kan ikke diskuteres! Det er en gammel sandhed, der vistnok heller ikke kan diskuteres. Denne gamle sandhed har resulteret i, at det ofte er ‘HiPPO’ – highest paid person – der bestemmer, hvordan website og Corporate Design Guidelines skal tage sig ud.

Wannabe brugertest
Typisk er det marketingchefen der bestemmer linjeføringen og farverne, nogle gange bakket op af et par wannabe-bruger-undersøgelser, hvor testdeltagere er blevet stillet over for en række mere eller mindre ledende spørgsmål, for at legitimere de i realiteten på forhånd besluttede guidelines.

Men Google Analytics, AdWords og andre online analyse og marketing tools har efterhånden i et stykke tid gjort det muligt at teste forskellige farver, knapper og budskaber imod hinanden – in real time, in real life – ikke i en kunstig test-situation: Brugerne bliver på skift vist forskellige knapper eller budskaber. Og data viser, hvad der virker bedst!

Chefens personlige præferencer
Dermed er det ikke længere chefens personlige præferencer, der behøver at lægge til grund for design-beslutninger – men derimod slut-brugerens egentlige ønsker og behov. Det er smart – og det virker meget bedre – brugernes design. Virkeligheden bestemmer!

Netop Corporate Design Guidelines viser sig paradoxalt nok ikke sjældent at være en hindring, når man vil implementere en knap i den ’forkerte’ farve – som gennem test i virkeligheden har vist sig at være den bedste.

Optimerinsgskultur: Test dig til succes
Det kræver typisk en mindre justering af virksomhedens tankesæt, at begynde at bruge test som det egentlige beslutningsgrundlag. Og det kræver et skift fra en ofte langsommelig planlægningskultur som er præget af personlige præferencer – til en mere dynamisk optimerinsgkultur.

Men denne organisations-justering fra planlægningskultur til (løbende) optimeringskultur er fordelagtig, en konkurrencefordel – ja, nødvendig: For det kan bogstaveligt talt ikke betale sig at planlægge sig til dyre fejltagelser, når nu man har mulighed for at teste sig til succes!

Data tæller
Det er din opgave (som projektleder og/eller kommende marketingchef) at hive beslutningerne et niveau op – til den administrerende direktør: for han (eller hun) kan som regel godt lide at forholde sig til håndfaste data (læs: tal) der fortæller hvad der i virkeligheden virker og ikke virker, uanset hvad rigide Caorporate Design Guide lines måtte sige eller mene. Data tæller. Også selvom marketingchefen bedst kan lide den sorte…

A/B split test – hvilken optimeringskultur har du på dit site?

Hvilken kultur har du omkring optimering af dit website? Lægger du en nyversion op og tager den tidligere side ned? Sådan går rigtig mange, så du er ikke alene… MEN du går glip af meget værdifuld viden om dine brugere. For du har, ved brug at den metode, meget svært ved at besvare spørgsmålene:

•    Hvilken variation fungerer bedst for brugerne?
•    Hvilken side har den højeste konverteringsrate?
•    Har du reelt optimeret dit site ved dine nye tiltag?

Opbyg en testkultur omkring websitet
Ved at opbygge en test-kultur omkring din hjemmeside bliver du meget klogere på dine brugere. Det behøver ikke at være dyrt og omstændigt, men det kræver selvfølgelig nogle ressourcer i begyndelsen.

Kend dine brugere og se resultatet på bundlinjen

Ved at teste får du specifik viden om, hvad der får netop dine brugere til at reagere og hvad de foretrækker. Med den viden kan du opnå hurtige resultater og store forbedringer på dit site som kan ses direkte på din bundlinje.

Brug dit CMS eller Google Website Optimizer
Mange gange har din virksomhed allerede systemer der gør det muligt at udføre A/B split test. Hvis dit CMS ikke gør det muligt at splitte trafikken til to sider kan du bruge Googles gratis værktøj Goolge Website Optimizer.  Dette værktøj er udviklet til de mere sofistikerede multivariable test (MVT) som kræver en del trafik for at få valide resultater.

Testperioder og statistisk valide resultater
Det er vigtigt at din test periode løber over en lang nok periode til at resultaterne er valide. Men du skal også være opmærksom på at trafikken på specifikke ugedage variere, samt tidspunktet på dagen. Derfor er det godt at teste perioder på f.eks. 4 uger + 1 dag i begge ender af testperioden.

Den buffer du skaber ved at have en dags test resultater i hver ende af testperioden er vigtig ved analysen. Du får således mulighed for at arbejde med klare testresultater for den specifikke periode som du er interesseret i.

God fornøjelse – det er bare at komme i gang!


www.iihnordic.dk - IIH | Lille Strandstræde 6 | 1254 København K | Telefon: +45 70 20 29 19 | Fax: + 45 77 33 40 01 | iih@iihnordic.com
-->