Dansk version English version Norsk version

Google Analytics krænker tysk lov

Google Analytics bliver fremover måske ulovligt i Tyskland

Repræsentanter for den Tyske regering er i øjeblikket ved at vurdere, om Google Analytics krænker de tyske regler omkring dataindsamling om privatpersoner.

I praksis vil regeringen dog ikke gå efter Google, men i stedet gå efter de hjemmesider, som har Google Analytics installeret. Et forbund vil således ramme godt 13 % af .de domænerne.

Straffen for at have Google Analytics installeret på en tysk hjemmeside, vil i følge de indledende meldinger kunne løbe helt op i 50.000 € eller godt 400.000 kr.

De dansker virksomheder, der ejer .de domæner skal være opmærksomme på, at såfremt det konkluderes at Google Analytics er imod tysk lovgivning på området, vil de i kraft af deres lokale domæner også kunne straffes efter tysk lov.

Den tyske avis Zeit Online gengiver den måske forestående retssags kerneområder her.

Hvorvidt bøderne reelt nogensinde bliver effektueret er nok tvivlsomt. De fleste spår, at der vil gå bureaukrati i det, langt tid før bøderne bliver sendt. Mange personer er allerede indforstået med at Google Analytics tracker på ens færden, og at Google faktisk i overvejende grad serverer mere målrettet indhold på baggrund af opsamlede informationer.

Hvis der reelt kommer en dom, vil der være rigtig mange involverede parter – og mon ikke Google selv også begynder at blande sig, hvis retssagen nærmer sig.



Fatal error: Cannot redeclare savestringtofile() (previously declared in /home/web-10007/websites/blog.iihnordic.dk/wp-content/themes/iih-nordic/app.php:3) in /home/web-10007/websites/blog.iihnordic.dk/wp-content/themes/iih-nordic/app.php on line 9