Dansk version English version Norsk version Svensk version

To hjemmesider går ind på en bar…

I Nyhavn kan du lære meget om online markedsføring

I Nyhavn kan du lære meget om online markedsføring

Jagten på kunder online er ikke så forskellig fra jagten på en partner i nattelivet, og vi har fundet en række tankevækkende paralleller.

Når du driver forretning online, er du på konstant jagt efter kunder.

De forskellige elementer af online markedsføring kan sidestilles med de ting, vi går igennem i jagten på en partner i den virkelige verden, så lad os tage vores hjemmeside med på bar for at kigge efter potentielle kunder.

Google som dørmand

Det første, du skal være opmærksom på, er om din hjemmeside i det hele taget består barens dresscode? Har søgemaskinerne ikke mulighed for at indeksere hjemmesiden pga. tekniske fejl eller dårlig struktur, bliver den afvist af dørmanden.

Chasing long tail

Når siden er kommet ind på baren, handler det om at gøre opmærksom på sig selv over for det modsatte køn – de potentielle kunder. Er konkurrencen hård på de søgeord, du gerne vil være synlig på, skal du måske finde en niche for at have en chance. Så når alle de andre går efter den høje blondine, sætter du jagten ind på den lille søde brunette, der sidder for sig selv i et hjørne.

Du kan påvirke dine chancer for at få brunetten med hjem, hvis en af hendes veninder kan sige noget pænt om dig, så hun får øjnene op for dig, og det er ikke anderledes online. Google ser nemlig et link til din hjemmeside som en stemme på den, og det har positiv indflydelse på dine placeringer i søgemaskinen.

Er din meta desription sexet?

Udseende og førstehåndsindtryk er desuden vigtigt, når du prøver at score på en bar – det er svært at komme uden om. Derfor skal du allerede i Googles søgeresultater sørge for, at din title og meta description er så indtagende, at folk får lyst til at klikke på dem.

Den digitale scorereplik

Har dit bytte indvilliget i den indledende flirt og klikket sig ind på din side, begynder forførelsen for alvor. Mange vælger at lægge ud med en scorereplik i form af en kæk overskrift, men pas på, for her risikerer du at miste hende, hvis du ikke lægger alt din energi og originalitet i at ramme lige netop hende!

Betragter hun overskriften som tåbelig, eller er du uinteressant at høre på, så vender hun om på hælen med et hurtigt klik på browserens tilbageknap og kaster sig over et af de andre potentielle emner ved den digitale bardisk.

Og for at få hende med hjem, skal der oven i købet en del mere til. I det virkelige liv skal der nogle gange en del forsøg til, før en potentiel partner bider på, går hele vejen og trykker ”køb”, og det er også tilfældet online.

Du kan komme et stykke ad vejen ved at give en drink (giver du kunderne en lille gave, føler de sig forpligtede til at gengælde den) eller betale for taxien hjem (fri fragt). Du kan også sørge for at komme steder, hvor der er flere kvinder end mænd, så du bliver en mangelvare (når lagerstatus viser få eksemplarer tilbage af en vare, stiger købelysten).

Din hjemmeside vil ikke være et one night stand

I sidste ende er det med online markedsføring som med dating – det er nemmere at få en kunde til at handle hos dig flere gange end det er at jage nye emner hele tiden. Så fasthold dem med nyhedsbreve, sociale medier og god kundeservice – så har du en partner for livet.

Kvinder tænder ikke på duplicate content

Og et sidste godt råd: Tag aldrig din enæggede tvillingebror med i byen – det halverer chancerne for succes.

Dette blogindlæg har tidligere været bragt på tryk i en redigeret udgave i Dansk Kommunikationsforenings medlemsblad Kommunikatøren – læs hele bladet her

Oplev IIH i ind- og udland

FDIH's E-handelskonference

IIH er sponsor for E-handelskonferencen

IIH Nordics partnere er på turne i september og kan opleves både på SMX i Stockholm og FDIH’s E-handelskonference i København.

Når der er travlt på forretningsfronten, er der ofte også travlt på rejsefronten, og det gør sig i sandhed gældende for IIH Nordics to partnere Steen Rasmussen og Henrik Stenmann.

P.t. befinder de sig begge i Mountain View i Californien, hvor de skal deltage i Google Analytics Partner Summit, der er et årligt arrangement for de virksomheder, der er Google Analytics Certified Partners.

Vi ser frem til, at de kommer hjem og fortæller resten af huset om, hvad Google har på tegnebrættet for verdens mest benyttede webanalyseværktøj.

Avanceret AdWords til SMX

Vi må dog vente lidt på Henrik Stenmann, hvis tilstedeværelse først er påkrævet i Stockholm mandag d. 19. september, hvor han er inviteret til at tale om optimering af Google AdWords ned i de helt fine detaljer, der gør jer I stand til at give konkurrenterne baghjul.

SMX er en af verdens førende konferencer indenfor søgemaskinemarkedsføring  med en lang række spændende talere. Blandt dem er Brian Clifton, der har en lang karriere bag sig hos Google og i dag er en af verdens førende webanalyseeksperter.

IIH som sølvsponsor for E-handelskonferencen

Det går kun én vej for e-handel, og det er fremad! IIH Nordic vil gerne være med til at fremskynde denne proces, og derfor mener vi, at FDIH’s E-handelskonference d. 29. september i Bella Centeret er en vigtig begivenhed, som vi har valgt at sponsorere i år.

Det betyder, at du kan møde vores konsulenter i IIH-standen på konferencen og få råd om online markedsføring på et strategisk niveau.

En konverterings-case med konkrete resultater

Steen Rasmussen kommer også på scenen sammen med DTF-Travel for at præsentere en rigtig spændende konverterings-case. Vi vil ikke afsløre resultatet her på bloggen endnu, men kan dog fortælle, at man kan nå langt med bestillingssflowsoptimering via en kombination af brugertests, usability, persuasive design samt vores egenudviklede OnAir-testmetode.

Oplev konverteringseksperten Jeffrey Eisenberg

Det fik for alvor DTF -Travels rejsesalg i luften, og det kan du roligt glæde dig til at høre mere om til konferencen, der også byder på spændende folk som den internationalt anerkendte konverteringsekspert og forfatter Jeffrey Eisenberg.

Jeffrey vil helt sikkert byde på guldkorn fra online marketingklassikere som ”Waiting for your cat to bark”, ”Call to Action” og ”Persuasive Online Copywriting”, så der er masser af gode grunde til at deltage på Danmarks førende konference for e-købmænd.


  • IIH Nordic via RSS
  • IIH på Facebook
  • Følg IIH på Twitter
    Besøg vores Twitter-profil. Følg IIH Nordic på Twitter
  • Følg IIH på Google+
  • IIH Nyhedsbrev

    Få information om nye kurser og tips til hvordan du optimerer dine online markedsføringsaktiviteter.

www.iihnordic.dk - IIH | Lille Strandstræde 6 | 1254 København K | Telefon: +45 70 20 29 19 | Fax: + 45 77 33 40 01 | iih@iihnordic.com